Sydland
Sydland er et handelscentrum for hele Kalish. Landet står for næsten alt handel som findes og er styret af Imperiet. Dette har medført at det er svært for alle andre mennesker at handle på trods af at de er velkomne i Sydland.
Regionen har haft stort fokus på økonomisk udvikling gennem de sidste mange år, hvilket har medført nogle uetiske handelsmetoder.
Historie
Før menneskene kom til Kalish var Sydland en frodig skov, hvor skovelverne levede uden mange konflikter og i store antal. Dette land har, af den grund, været centrum for mange vigtige ceremonier og har haft stor betydning for vedligeholdelsen af balancen i Kalish.
Under opbyggelsen af Permersland havde Imperiet dog brug for tømmer og andre ressourcer og derfor blev det meste af den før frodige skov fældet, og brugt til opbyggelsen af det hastigt voksende imperium. Det betød at de vigtige ceremonier ikke længere kunne holdes på de rigtige steder, hvilket har ført til ubalance i Kalish.
Efter området var blevet ryddet, valgte Imperiet at opbygge området efter deres egne præmisser. Dette betød at det nu blev et sprudlende land med handel mellem alle racerne. Her kunne en ork gå uforstyrret, så længe han ikke lagde op til konflikt.
Dette har dog ændret sig efter dæmonkrigen, hvor mange af de midler, som normalt ville blive solgt, har været beslaglagt til brug i Imperiets hær. Disse våben ville normalt blive brugt til at holde monstre tilbage fra Leltho, og det har derfor været meget svært at etablerer nye handelsruter i tiden efter dæmonangrebet.
Efter mange år med fattigdom er dette dog blevet bedre, og landet begynder igen at ligne sig selv med mange handelsruter, og er kendt som det sted hvor selv den fattigste person kan finde lykke. Der lader dog til at være en større økonomisk krise på vej, grundet borgerkrigen i Permersland. Derfor har Sydland åbnet op for at kunne handle med blandt andet Mek for at kunne få mad nok.
Kultur
Landet bliver regeret af Ærkehertug Stefano de Sharteneuve, men mange mener, at ærkehertugen blot er en frontfigur for dem der egentlige herskere af landet. De fleste mener, at de magtfulde ledere af de forskellige handelslaug, styrer alle beslutninger, som tages i Sydland.
Alle lederne af de anerkendte handelslaug har fået en titel som storfyrste i Sydland, og af denne grund ser mange dem de rigtige ledere af landet.
Det største af disse handelslaug er kendt som Handelskompagniet, hvilket er ledt af Storfyrstinde Aurora de Luca, som anses som lederen blandt storfyrsterne.
Vigtige Steder
Nogle af de vigtigste steder i Sydland er:
-
Hovedstaden "Erikshøj"
-
Månens midnats bakke
-
Handelsruten "Imperiets vene" til livets ende
-
Havnen "Jade vejen"
-
Den hviskende sump
-
Handelscenteret "Guld stuppen"