Menu

For nye spillere

Kære nye spiller. Velkommen!

Nu hvor du har fundet os er der nogle ting som er vigtige, for dig som spiller at have styr på. For det første er det vigtigt at du har sat dig ind i vores regler. Reglerne hjælper dig til at vide hvordan du skal agere, når du er en del af vores univers, så sørg for at læse reglerne godt igennem!

Vi har ingen øvre aldersbegrænsning, hvilket betyder at alle er velkomne så længe de er 10 år, eller derover. Hvis man er under 10, skal man søge om dispensation og have en voksen med.

I A'kastin er der kostumekrav. Det betyder at du Skal have et kostume. Det behøver ikke at være storslået eller dyrt, så hvis det er første gang du skal til rollespil skal du bare huske at tilpasse dit kostume, så det passer til den rolle du skal spille.

Se under vores kostumeguide, hvor vi også fortæller om våben og sikkerhed.

 

Det ér muligt at leje ting af os, men der er absolut ingen garantier for, at vi har noget du kan passe, eller der kan være sket noget så vi ikke har det tilgængeligt. Sørg så vidt muligt for selv at have et kostume med, eller kontakt os før spilgangen.

Dobbelttjek at du har nok tøj med, og at dit tøj passer til vejret på den pågældende dag. Du er selv ansvarlig for om du fryser, sveder, eller bliver våd, så kig på vejrudsigten og tag højde for årstiden!

Det er ikke et krav at have våben.


Husk at have styr på dit Karakterark!

Du kan finde en guide til at hjælpe dig med at sammensætte din første karakterher.


Er der noget du er usikker på, kan du altid kontakte os via e-mailkontaktsiden, eller skriv et opslag op på vores facebookside.

  • Facebook

Liverollespilsforeningen A'kastin l CVR: 30949250