Leltho var i tidernes morgen centrum for alt viden. Viden som elverne havde indsamlet om verdenen, igennem årtusinder. Det var også her at elverne opdagede magi, som var en naturlig del af hele Kalish, men særligt stærk i Leltho. Derfor kunne elverne ikke undgå at bemærke den, når de studerede hinandens tekster.

 

Desværre ændrede det sig, da dæmonkrigene ramte Kalish. En dæmonherre udførte et ritual, som skulle åbne for dæmonernes sfære, så alle dæmoner kunne vandre frit i hele Kalish. Ritualet åbnede for en portal som strakte sig henover himlen, fra A'kastin, henover Leltho, og ned til Livets Ende.

​

En magisk eksplosion ramte da hele Leltho. En forskruet, unaturlig, og forvrænget kraft indlemmede herefter landet, og forstyrrede alt det naturlige.

Intet er længere naturligt i Leltho.

​

Efter Lelthos eksplosion, er landet ikke sikkert for levende væsner at færdes i, udover de som er vokset ud af den tilstand som landets sære og afvigende kræfter har fremmanet.

 

Mange invasioner af monstre i Kalish, menes at stamme herfra. A’kastin har valgt at sætte en mur op, for at beskytte mod disse monstre, og denne port er kendt som Sydporten. Sydland har valgt at placere armerede tårne med harpun-kanoner langs en flod som er blevet velsignet af Kelllwans og Ewens Biskopper, der har udsyn til det store sumpområde, der skiller de to lande.

​

Flere og flere forsøger at drage ind i Leltho for at genopdage de mange efterladte artefakter, som elverne havde indsamlet i årtusinderne før eksplosionen. Kun meget få kommer tilbage.

​