
Lucius Krellenius - Den Grå Fyrste
Den Grå Fyrste, Gudernes Konge, Civilisationens Vogter.
Lucius er gud for Civilisation, Strategi, Adel, og Entropi.
Den Grå Fyrste var en magtfuld nekromantiker der gik tå til tå med Hrothgar. Han formåede at smelte sig selv sammen med Lucius da den adelige blev ophøjet til gud.
Det er derfor en blanding af Nekromantikere, Adelige og Lejesvende som følger Den Grå Fyrste.
Det er ved Lucius at dem, som er nødt til at gøre ting som er mod loven for at overleve, finder et sikkert hjem.

Lucius er en af de nyeste guder og har derfor ikke etableret nogen forkæmpere. Han mener at det er op til hans følgere at skabe hvem hans forkæmpere bør være.
Den Grå Fyrste's fortrukne våben er pistoler og geværer.
Dogma
En handling vil altid påvirke verden, men gør effekten af dine handlinger permanent.
Fralæg dig kategorier som godt og ondt, for dette er en luksus som adel ikke har råd til.
Et valg baseret på dine værste instinkter eller moralske lænker er ikke et valg.
Skab dig et eftermæle, noget der overlever dig, den enkelte dør men værker består.
Det er i det grå at sand styrke findes og hvor adel finder magt.

Forhold
Den Grå Fyrste prøver at holde sig neutral med de andre guder, men denne neutralitet har medført at han klart har fjender.
Lucius har et ret stærkt forhold til Orlek, da Orlek står for styrke og Lucius ofte finder denne styrke brugbar til at håndhæve hvad adlen ønsker.
Ilsherne hader Den Grå Fyrste. Dette er primært fordi de finder sig truet af hans doktrin omkring adelig suverænitet. Dette er noget som mange Sortelvere kan relatere sig til, og Ilsherne ser derfor mange af deres egne følgere gå til Lucius, noget de ikke kan tilgive.
På samme tid så er Kelllwan og Lucius modsætninger. Den ene mener at man bør håndhæve loven, mens den anden mener at loven er morale lænker som man bør kaste.
Ewen og Den Grå Fyrste arbejder godt sammen. De har begge et dogma der fokusere på at være neutral, men Ewen har et fokus på at lære viden.
Lucius, også kendt som Den Grå Fyrste, blev ophøjet på samme tid som Sølvravnen. Hvor Celina står for naturen, da står Lucius for byen, men på trods af dette har de fundet en alliance i at de blev ophøjet på samme tid.
Den Grå Fyrste anser Raffael Moordet som sin primære modstander. Raffael Moordet overholder ikke loven, men fra Lucius' synspunkt er Raffael Moordet bundet af det had han har. På trods af at være hans primære modstander så ser de hinanden som to mestre af skak, der slås ikke fordi de hader hinanden, men fordi det er her de finder den bedste udfordring.
Lucius mener at så længe du er villig til at bygge en civilisation er du velkommen under hans banner, uanset race.
Historie
Lucius Krellenius blev født som fjerde søn i en gammel adelsslægt. Han vidste fra barnsben, at han ikke kunne forvente nogen større arv, og lærte derfor tidligt livet uden for adelens privilegier at kende. Det gav ham en stærk forståelse for, at adel ikke blot handler om blod og rigdom, men om værdighed, ansvar og hvordan man behandler dem, der står under én.
Senere kom Lucius i besiddelse af Den Grå Fyrstes kranie. Fyrsten var en gammel lejesoldat, magiker og nekromantiker, som havde bundet sin eksistens til kraniet for at undslippe døden, da Ballator åbnede porten til dæmonernes sfære. Han hviskede til Lucius og lærte ham sin viden om balancen mellem godt og ondt.
Da begge blev revet ind i det hinsides under gudernes ophøjelse, så Lucius Den grå Fyrsten give efter for brutalitet og sin hunger efter magt. For at forhindre dette væsen i at blive den nye gud fyldte Lucius den guddommelige kraft med sit eget ideal om nobilitet og lod sig opsluge af Fyrsten.Det påvirkede Den grå fyrste nok til at fordreje hans syn på verdenen. Frem for at blive en gud, der glemte sin oprindelse, blev det mere af hans fokus. Frem for at være en gud der ville herske over døden, blev han mere interesseret i at lytte til de dødelige historier. Frem for magten i krig er det eftermælet i det du gjorde. Og frem for at styre sfærerne med en jernhånd blev det at give plads til de dødelige, så de selv kan opnå deres potentiale storhed.
Således blev Den Grå Fyrste gud for civilisation, strategi, den sande adel og det de dødelige bygger for at overleve.
