Menu

Guderne

Orlek

Orkernes Herrer, Grønhudernes Hersker, gud for vold, blod, og fornøjelse.

Orlek er gud for Orker, Gobliner, Trolde, og Blodorkere. I hans øjne, er styrke det eneste der er noget værd, og da både er grønhuderne større og stærkere end de andre racer, er de dem som er mest værd. 

Han nærer et inderligt had til elverne, og har en særlig foragt over for sortelverne, fordi de, i hans øjne, er ynkelige, svage væsner.

Derfor er hans forhold til elvernes ligeså svage guder, yderst presset. Han har dog en forkærlighed for, når hans tilbedere ofre elver præster til ham.

Han er kendt for at tage hvad han ønsker. Det stod ikke skrevet, at han skulle være gud, men ved at blive tilbedt som en gud, både i livet, og efter sin død, gennem åndemagi, fandt hans ånd selv vejen frem, til Gudernes sfære.

Som dødelig herskede og regerede Orlek riget A'kastin, i over 20 år.

Orleks foretrukne våben, er en kampøkse.

Dogma

"Lev livet, for om lidt er du død. Du skal drikke og feste, og tage hvad du vil have. En værdig død, er en død i kamp for en storslået, og mægtig leder. En svag leder, er ikke en leder, men et bytte.

Lad andre frygte dit navn og dit våben, og bring skam til den som undviger en kamp.

Du skal ikke tænke, bare gøre, for så vil svaghed aldrig kunne sejre over dig.


Vis hæder for dine forfædre, dem som kom før dig. Gennem deres kamp og blod eksisterer du."

Forhold

Orlek hader alle de andre guder. Han vil hellere samarbejde med ånderne, da mange ånder anser ham som en form for konge.

Så længe Morwen holder sig fra hans følgere, og ikke tager dem fra ham i døden, ser han hende ikke som nogen trussel imod sig.

Raffael Moordet er den gud som Orlek er mest enig med, men netop derfor stoler de bestemt ikke på hinanden, og samarbejder sjælendt. 

Til gengæld stoler han på Kelllwan. Selvom de ikke har meget tilfældes, kan de begge blive enige i, ikke at bryde sig om svaghed og magi, som elverne besidder.

I Orleks øjne, stjal Esselaia en blodork fra ham. Han ser hende ikke som en konkurrent, men da hun blev ophøjet var det det sidste strå der gjorde, at han selv lod sig ophøje. En simpel menneskekvinde skulle ikke både fratage ham en af hans høj skattede tilbedere, og derefter kunne kalde sig gud, uden at han også kunne tage denne titel.

Historie

Orlek var en mægtig ork kriger. Den mægtigste kriger der nogensinde har vandret på Kalish. Derfor gjorde den daværende konge af A'kastin, Kahn III, Orlek til leder af elitehæren, Kursakerne.

Orlek udskiftede mange af hærens mænd med orkere, og da kongen holdte en indvielsesfest for Orlek, gik orken støt og roligt op til kongen, og huggede ham midt over. Derefter tog han kronen på, og erklærede sig selv for Konge af A'kastin, under jubelråb fra orkerne.


Hierarkiet var meget klart. Grønhuderne øverst. Alle andre racer under dem. Og på bunden, sortelverne.


Orlek lod sine følgere tilbede ham, som en gud. Han fik præster under sig, og modtog mange offergaver. Fanger blev torturet som underholdning for hans fødder, og orkerne afholdte dødelige kampe i hans navn. 

Orleks endeligt kom, da han faldt i et baghold af elvere. Han havde flyttet på grænsen mod Mek, og elvernes bueskytter skød ham fra alle sider. Selvom han døde af sine kvæstelser, formåede han alligevel at dræbe adskillelige af bueskytterne.


Orkernes shamaner, begyndte at tage kontakt til hans ånd, og han blev på den måde bundet til selve landet A'kastin, hvor hans ånd i mange år levede i skyggerne.

Da Esselaia blev ophøjet til gud, besluttede Orlek sig for, også at blive en gud. Hun havde blødgjort en af hans blodorkere, og det fandt han sig ikke i. Gennem sin tilbedelse, fandt Orleks ånd selv vejen til gudernes sfære.

  • Facebook

Liverollespilsforeningen A'kastin l CVR: 30949250