Morwen
Samler af sjæle, de Dødes Vogter, Herskerinden for den hensides fred.
For at forstå hvem Morwen er, så er det vigtigt at forstå hvilken rolle hun opfylder. Når en sjæl dør vil den blive taget til åndernes sfærer. Her kan sjælene selv drage videre, når de er klar, og så vil de blive dømt af Morwen og Esselaia. At blive dømt består af tre trin. At helbrede beskadigede sjæle. Dette gøres af både Morwen og Esselaia, hvor Esselaia fører Skæbnens tråd, så syer Morwen med tidens nål. Derefter beskyttes sjælen med runer. Dette er for at sørge for at ingen dømt sjæl kan kaldes tilbage, dette gøres af Morwen. Sidst dømmes sjælen ved at vise deres sande reflektion i Sjælenes Spejl.
Morwen er dog ikke istand til at se det gode i folk, og Esselaia er ikke istand til at se det onde. Derfor dømmer de sammen. Som tidligere Sortelver er Morwen dog ikke istand til at dømme sortelvere uden had, og derfor går alle sortelver sjæle til Mordecai.
De der dømmes værdige efter deres guds dogma vil blive sendt til deres gud’s sfære. De som ikke er værdige vil blive sendt til sjælenes malstrøm, hvor deres eksistens vil blive slettet for evigt.
Morwens foretrukne våben, er et spyd.
Dogma
"Døden er intet, uden et liv der er levet. Din død bliver kun så god som dit liv, og livet har både synder og dyder. Du må derfor ikke forkaste synderne, til fordel for dyderne, men i stedet balancere dem. Lad aldrig et lig blive vanæret da det kræver reperation af sjælen.
Døden er uungåelig."
Forhold
Morwens forhold til de andre guder, er kompliceret. Ikke destomindre løser Morwen og Esselaia mange af deres problemer, ved at dømme sjæle retfærdigt, hvilket normalt vil tage megen tid, så for de fleste er hun værdsat eller tollereret.
Hun er påpasselig med Raffael Moordet, idet hun sneg sig ud fra dæmonernes sfære, lige under næsen på ham. Han anser hende derfor som hans ejendom, hvilket gør samarbejde svært. Samtidig var dem har der fik hende dræbt da hun var dødelig. Hun ved dog at Had kun styrker Raffael Moordet.
Morwen har intet imod Orlek, men hun ser mange grønhuder dø uden grund.
Hendes forhold til Ilsherne er kompliceret. Dette er blandt andet fordi at Ilsherne stadig nægter at overhovedet anerkende Morwen’s eksistens.
Morwen og Esselaia arbejder tæt sammen, men hun mener bestemt at Esselaia er alt for god af sig. De er på mange måder modsætninge og på samme tid to sider af samme mønt. De kan sagtens arbejde sammen, men finder også at de modarbejder hinanden.
Morwen ved godt at Kelllwan ikke stoler på hende, og at han ser hende som værende decideret ond, da hun er en tidligere ærkedæmon, men hun gør ikke rigtig noget for at rette på ham. Hun ved at hun ikke ville kunne overbevise ham om noget andet.
Morwen og Ewen har et meget stramt forhold. Dette skyldes ikke kun gamlet had mellem elevere og sortelvere, men også fordi Ewen nægter at stoppe med at bruge Nekromanti. Morwen ved at Ewen ville kunne lukke for alt nekromanti i Kalish.
Historie
Før Raffael Moordets ophøjelse, men efter at Alman havde fået sin sfære, levede der en druide blandt sortelverne. Hun var en mester i at skabe liv blandt planter og rødder. Hendes konstruktioner var uden sidestykke, og selv Alman søgte hendes hjælp i arbejdet med druiderne.
Sortelver druiden afviste dog Alman, da hun var loyal over for sin husfader, Sefyr.
Det skete imidlertid, at Mordecai fattede interesse for hendes kunst. Ikke fordi han begærede hendes værker, men fordi han så, at de kun var halvt fuldendte. Han indså, at med hans hjælp kunne der skabes legioner af tankeløse og loyale trækonstruktioner, skabt til krig. Derfor viste han sig for hende, og sammen skabte de det første levende træ, besjælet af en kriger fra Den Røde Garde.
Mordecai erkendte, at han stod i gæld til denne sortelverkvinde, for hun havde skænket ham en hær, der hverken kendte udmattelse eller frygt. En sådan gave krævede en belønning, og der var kun en sådan gave, der ikke ville vanære hans hus.
Derfor opsøgte Mordecai Alman, den naive skovelver gud, som var let at manipulere. Ved hjælp af sortelvernes karisma overbeviste han Alman om, at Ilsheren og sortelver druiden Morwen var forelskede og havde brug for skovelvergudens hjælp til at ophøje Morwen til gudinde, således at deres kærlighed kunne blomstre.
Blændet af Mordecais løgne troede Alman, at han hjalp et elskende par med at opnå evig kærlighed. Derfor tog han den første dug fra Azken Kanpe, som siges at være fostervandet fra fødsel af den øvre magt. Han førte Morwen og Mordecai til Gudernes Vugge, som på dette tidspunkt var en frodig lund. Her begyndte han ritualet, og alt syntes at forløbe efter Mordecais plan.
Men mens Morwen og Mordecai arbejdede, var Raffael Moordet blevet ophøjet. Han gennemskuede sortelvernes løgne og greb chancen for at styrke sin egen magt.
Raffael opsøgte Ishtar og afslørede hendes brors forræderi.Ishtar blev fyldt med et brændende had til sin bror, hvilket nærede Raffael Moordets magt. Hun gik til Daikia, og med hendes velsignelse drog Sefyr, Ira og Ishtar afsted.
De afbrød ritualet midt i dets udførelse. Legionerne af levende krigsmaskiner blev knust af Ira med en voldsomhed, der var Ilsheren værdig.
Ishtar vendte sig mod Mordecai og straffede ham for hans forræderi. Hun rev hans øjne ud og kastede dem i det uendelige hav. Men det var ikke nok. For at have forsøgt at ophøje en ny gud lod hun ham lænke i de dybeste tunneler med kæder smedet af Ira.
Den største skade blev dog forvoldt af Sefyr, som dræbte Morwen. Han tøvede et øjeblik, da hun tilhørte hans hus, ikke af kærlighed, men for at fortælle hende, at hun var en skuffelse. Disse ord knuste Morwens hjerte, men gav også ritualet tid til at fuldendes.
Sefyr tøvede derefter ikke længere. Med sin magt dræbte han Morwen, som i det øjeblik var blevet en forlængelse af Alman, hun var blevet gudinde for livet. Ved hendes død blev hun i stedet ærkedæmon for døden.
Senere skulle Morwen kæmpe mod Mordecai i A’kastin. Mordecai kæmpede for sin frihed, mens Morwen kæmpede for at genvinde sin guddommelige status. Morwen sejrede og blev ophøjet som gudinde for døden.