Menu

Guderne

Morwen

Herskerinde af dødsriget, fragter af sjæle, de dødes vogter.

Som gudinde for dødsriget, er det kun naturligt at mange misforstår Morwen, som værende ond. Især fordi hun både blev født som sortelver, har været ærkedæmon, og prøvede at gøre den sorte Ilsher, Mordecai, til en del af sig selv, ved at fantasere om at rive huden af ham, så hun kunne have ham på, og sy hans hoved fast til sin skulder.

Men udover det, er hun ikke spor ond, bare misforstået.

Morwen har et tæt bånd til Grådighed og Hovmod, som hjælper hende med at hente døde sjæle, og tage dem med til deres guds sfære.

Hun er ikke dødsgud for grønhuderne, eller sortelverne. Dem tager henholdsvis Orlek og Mordecai sig af.

Morwen er den nyeste gud i A'kastin. Så ny, at der findes nulevende mennesker som har mødt hende, før hun blev ophøjet.

Morwens foretrukne våben, er et spyd.

Dogma

"Døden er intet, uden et liv der er levet. Din død bliver kun så god som dit liv, og livet har både synder og dyder. Du må derfor ikke forkaste synderne, til fordel for dyderne, men i stedet balancere dem.

Døden er uungåelig."

Forhold

Morwens forhold til de andre guder, er meget trykket. Hun er ny, hun er døden, og hendes opførsel indtil hun blev ophøjet, var mildest talt psykotisk.

Hun er påpasselig med Raffael Moordet, idet hun sneg sig ud fra dæmonernes sfære, lige under næsen på ham. Han er derfor rasende på hende, og de to vil aldrig kunne samarbejde.

Morwen har intet imod Orlek. At Orlek selv tager sig af sine døde krigere, gør hendes arbejde lettere.


Hendes forhold til Ilsherne er af gode grunde kompliceret. Som helhed har hun respekt for Ilsherne.

Men den Hvide Ilsher, Ishtar, og den Røde Ilsher, Ira, har hun det skidt med, da de var skyld i hendes død. Hendes forhold til Mordecai, som er hendes store kærlighed, er både syg og fordrejet, men også dyb og kærlig.

Morwen ser ikke Esselaia som svag, men hun mener bestemt at Esselaia er alt for god af sig. De er på mange måder modsætninger, uden at være fjender. De vil sagtens kunne arbejde sammen, men Morwen vil være nødt til at holde ting skjult for Esselaia.

Morwen ved godt at Kelllwan ikke stoler på hende, og at han ser hende som værende decideret ond, men hun gør ikke rigtig noget for at rette på ham. Hun ved at hun ikke ville kunne overbevise ham om noget andet.

Hendes respekt for Ewen er stor. Han er nok den eneste af Guderne som kan se ud over hendes fejl, og hun er ham evigt taknemmelig for, at ville hjælpe hende og Mordecai, til at kunne blive sammen, ved at ophøje hende til gud.

Historie

Morwen blev født som sortelver. Hun forelskede sig i den Sorte Ilsher, Mordecai, og han i hende. De begyndte et forhold, og Mordecai, der gerne ville have Morwen ved sin side som dødsgud, gik i al hemmelighed til Ewen, for at få hjælp til at ophøje hende til gud.

Ewen var først mistænksom overfor Mordecais plan, men da han så at de virkelig var forelskede, blev han klar over, at der kunne være mange fordele ved at have en dødsgud for alle racer. Han lovede at hjælpe dem, på den betingelse, at Mordecai ville stå i gæld til ham.

Ewen samlede den nødvendige viden, fandt frem til tid og sted, og førte Morwen og Mordecai til en hellig lund, hvor han udførte et ritual, som gjorde Morwen til gud, uden at fortælle nogen af de andre guder om det.

Morwen og Mordecai var nu et guddommeligt par, med deres eget lille rige. Desværre fandt Mordecais storesøster, den Hvide Ilsher, Ishtar, hurtigt ud af hvad der foregik. Rasende over Mordecais tydelige tegn på svaghed, tog hun kontakt til en af sine andre brødre, den Røde Ilsher, Ira.

 

Ishtar fortalte Ira, om denne skæbnesvangre situation, og under påskud af, at Ira skulle være hendes yndlingsbror, fik hun ham hurtigt overtalt til at opsøge Morwen, og slagte hende med hans økse.

Fordi Morwen var blevet ophøjet til gud, blev hun ikke sendt til sortelvernes dødsrige, men blev lukket inde i dæmonernes sfære, som en ærkedæmon. Hendes nye form, og oplevelsen med at blive hakket i stumper og stykker med en økse, gjorde hende sindsyg, og alt hvad hun stod for, blev fuldstændigt fordrejet.

Hendes kærlighed til Mordecai, blev forskruet. Hun drømte om at rive huden af ham, og tage den på, for at være ham helt nær, sy hans hoved fast til sin skulder, så de altid kunne være sammen, og stikke hans øjne ud, og gemme dem i en lille pose om sin hals, så han ikke kunne se på andre end hende.

Efter lang tid med psykotiske tanker, så hun en dag sit snit til at flygte ud af dæmonernes sfære, da Raffael Moordet var optaget, fordi to ærkedæmoner havde angrebet hinanden. Hun undslap, og vel ude i verden igen, begyndte hun sin søgen efter Mordecai. 

I sin søgen måtte hun have fat i nogle dødsfragmenter, for at kunne ophøje sig selv til gud igen. Hun lokkede en håndfuld dæmoner til at hjælpe sig, ved at få både mennesker, elvere, orkere, og andre individer, til at søge efter fragmenterne i sjælenes malstrøm. Under påskud af, at det var vigtige artefagter, narrede hun dem til at tage den farlige vej ind i malmstrømmen, så hun kunne samle sig selv, og igen blive en gud.

Det lykkedes, og denne gang var ingen i tvivl om hvad der var sket. Hendes triumf var stor, og hun lod alle i hele Kalish vide, at hun i sin søgen efter sin status som dødsgud, havde narret alle, og at de syv dyder, og de syv dødssynder nu samarbejdede med hende.

Morwen forstår at hendes psykotiske opførsel, ikke har hjulpet på hendes omdømme, som værende ond. Hun er dog ikke så bekymret. Hendes hårde arbejde har givet pote. Hun har ikke blot undsluppet døden. Hun ér døden.

  • Facebook

Liverollespilsforeningen A'kastin l CVR: 30949250