DAIKIA ER DØD
Man kan derfor ikke tilbede Daikia
Daikia
Daikia regerer over de udstødte og korrupte elevere, sortelverne, som hun elsker at sætte op imod hinanden, for at finde ud af hvem der er stærkest, for kun den stærkeste overlever.
Helt fra fødslen af bliver sortelvere ”trænet” i kunsten at forråde. De lærer at lyve, torturere og dræbe. Alle disse ting skal de kunne gøre hurtigt effektivt og lydløst for der er nemlig ikke noget, som Daikia elsker mere end et perfekt udført snigmord eller baghold. Sortelveren selv ser det nærmest som en kunst, og misunder dem, der har lavet et bedre, mere planlagt og fantasifuldt mord end dem selv, selv når de ligger døende beundrer og misunder de det.
Ethvert sortelversamfund er stærkt hierarkisk opbygget, og en hvilken som helst forulempelse af dette hierarki, om det så bare er den mindste fejl, bliver straffet med tortur, ofring, eller det der er værre.
Daikia placerer Kvinden som den øverste i samfundet, af den grund kvindelige sortelvere altid er mere intelligente og udspekulerede end deres mandlige artsfæller. Mænd er ikke andet end værktøj i Daikias øjne
Af samme grunde er det normalt kun kvinder som får æren af at tilbede Daikia som præst, men meget få undtagelser kan gøres, hvis den enkelte mand har vist ekstraordinære egenskaber og urokkelig loyalitet til Daikia.
Præstinden eller præsten er det klart de mest dominerede i et sortelversamfund, da det er dem, der forkynder gudens ord og udbreder hendes budskab. Alle sortelversamfund bygger på tilbedelse af Daikia.
Dernæst er der troldmanden, den eneste vej en mandlig sortelver kan vælge hvis han vil have den mindste indflydelse, da de besidder magiske kræfter, som kan bruges til altødelæggende effekt mod fjenden.
Skulle man ikke besidde magiske evner, er den sidste udvej for en mand at blive kriger, og med tiden, hvis man ellers har vist loyalitet og mod nok på slagmarken, kan man, hvis præsterne ser én egnet, blive tempelkriger, hvilket er det højeste en mandlig kriger kan opnå.
Dogma
Tilbed mig, den eneste ægte gud, gennem ofringer, mord, messer og kaos.
Vis altid at du er stærkest, perfekter dig selv og spred kaos overalt hvor du kommer.
Acceptér kun de stærkeste i jeres samfund for kun det stærkeste blod har ret til at tilbede mig.
I er den mest suveræne race, alle andre racer er under jer. Undertryk alle mindre værdige og vis dem, at det er jer der er de dominerende.
Før mit navn til storhed og undertryk alle andre guder. Vi er skabt til at herske så pris mit navn og få alle andre til at krybe.
Tidligere Forhold
Daikia ser sig selv som den altdominerende og mægtigste gud der findes og respekterer ingen anden. Hun hader mest af alle Orlek, Kummon og Kelllwan, det udskud som ophøjede sig selv til gud.
Hendes forhold til Kelllwan, som hun deler sfære med, er et af de mest indædte der findes. Hendes had og foragt er nærmest ubeskriveligt. Hun gør alt, hvad der står i hendes magt, for at ødelægge ham og hans meget underlegne race der efter hendes mening ikke er andet end en flok storynglende rotter.
Hun ser ikke Orlek som en egentlig trussel, da han kun er en ånd, og det eneste han regerer over er en flok dumme og svage grønhuder, som umuligt kunne blive en trussel overfor hende.
Den eneste hun ikke direkte hader er Raffael moordet, da hun ynder hans ondskab og bedrageri. Skulle hun komme i den situation hvor hun er tvunget til at alliere sig med en anden religion, kan hun midlertidigt finde på at samarbejde med ham, men hun stoler aldrig på ham, og hun har overhovedet ingen respekt for ham, da han er en fortyndelse af hendes races perfekte blod, og dermed svagere end en ægte sortlever.
Historie
Daikia er den første gud, kun Armandos er ældre end hende. Kort efter at sortelverne blev skabt, underkastede Daikia sig Misrush. Sammen fik de de ni frygtelige Ilsher, som er Daikias mest frygtede soldater.
Da Armandos fik magten, blev Carmenor skabt til at være Daikias modstykke. Men Daikias troende var mægtigere end Carmenors og som tiden gik, blev hendes overtag så stort at det lykkedes hende at dræbe Carmenor.