Kelllwan
Gudernes Konge, Den Årvågne, Den lovbringende.
Kelllwan er guden for retfærdighed, beskyttelse, selvopofrelse, kamp, loyalitet, ære, og ansvar. Han er smedenes, og arbejdernes gud. Gud for den almene borger.
Blandt hans troende findes mange forskellige racer, og både fattige og adelige slutter sig til ham. Dog er de fleste af hans tilbedere enten mennesker, dværge, eller halvlange.
Loyalitet er vigtigt for Kelllwan. Man er loyal overfor sin familie, sine venner, sit embede, og ham. At sværge sin troskab til Kelllwan, er en ed for livet. At bryde en sådan ed, er at gøre sig til selveste Kelllwans fjende.
Kelllwans foretrukne våben, er en hammer.
Dogma
"Beskyt din familie, dine kære, og kæmp for din gud! Brug dine evner til det gode, og beskyt dem, som er svagere end dig. Vær kampklar, og beredt til at nedkæmpe din fjende, selv når du mindst venter det.
Udbred mine ord, til selv de mest uciviliserede områder af Kalish. Alle, som udviser loyalitet, fortjener en chance for at blive frelst, beskyttet, og befriet. Alle, som overtræder loven, fortjener at blive jagtet, fanget, og straffet.
Kæmp med mod, dø med ære!"
Forhold
Kelllwans ærkefjende er Raffael Moordet. Denne tyvagtige løgner og snigmorder, gør livet surt for Kelllwan, som konstant er på vagt for at advare sine tilbeder om Raffael Moordets onde fristelser. Kelllwan vil aldrig lave en alliance med Raffael Moordet
Kelllwans forhold til Ilsherne, som er børn af hans gamle ærkefjende, Daikia, er ikke meget bedre end hans forhold til Raffael Moordet, da de har mange af de samme værdier, som han ser som værende frastødende. Løgne, tyveri, og snigmord. Kelllwan arbejder derfor kun sammen med de i nødstilfælde, da han absolut ikke stoler på dem.
Han ser Ewen som en gud, der ikke tør at handle. Alle disse kedelige, og ligegyldige diskussioner, samt alt denne magi, ser Kelllwan som unødvendigt. Magi er kun nyttigt, hvis det kan gøre en stærkere i kamp. Dog ved Kelllwan, at hvis han skal bruge hjælp, er Ewen pålidelig. De har haft deres kampe, men når alt kommer til alt, stoler Kelllwan på Ewen.
Esselaia er stadig ny, men Kelllwan ser hende som lidt af en naturelsker. Han anser selv naturen for en ressource, som er til rådighed for hans krigere, men han respektere dog at Esselaia gerne vil passe på den.
Kelllwan stoler på ingen måder på Morwen. En sortelver, der har gået rundt i dæmonernes sfære, sammen med Raffael Moordet, og nu har overtaget dødsriget, kan ikke være til at stole på. Han er særligt arrig over, at Ewen har tilladt sig, at bruge sin magi på at ophøje hende til gud, uden at rådføre sig med ham. Han vil nødigt indrømme, at det har gjort hans arbejde som gud, noget lettere, at han ikke selv skal holde styr på sine døde følgere.
Kelllwan kan til nøds indgå en alliance med Orlek. Det eneste de er enige om, er kamp, hadet til Ilsherne, og øllets sødme.
Historie
Kelllwan var den tredje, som blev ophøjet til gud. Før ham var sortelveren Daikia, og dværgen Carmenor, blevet ophøjede. Daikia dræbte Carmenor, og derfor blev Kelllwan, den mægtigste kriger iblandt dværgene, ophøjet til gud, for at udfylde Carmenors plads, overtage hans dogmer, og være Daikias modstykke.
I sit dødelige liv var Kelllwan en mægtig dværg Than. Han regerede krakket Al-Green, og han havde kæmpet ved Ewen Ûhr Krezzs side, da den Grå Ilsher, Tanatos, blev dræbt.
Kelllwan var både kriger, og en mester i smede- og bygge kunsten. Kort efter sin ophøjelse, gik han i gang med at manipulere sin sfære, til en gigantisk borg, som han kaldte "Jern Hjertet". Her samles alle hans afdøde tilbedere, og de mægtigste krigere iblandt dem, bliver æret og tilbedt, som de helte de er.
Da menneskene blev skabt, steg Kelllwans magt yderligere, da de begyndte at følge ham, og hans dogmer. Med menneskenes kommen, ændrede Kelllwan sin form, så han blev højere, men beholdte sine kraftige dværgelemmer, samt sit mægtige, lange, mørkerøde hår og skæg, der er sirligt flettet.
Kelllwan er den mægtigste af alle guderne, repræsenteret over hele Kalish, og ses derfor som gudernes konge, af hans følgere. Hans rustning er af guld, og når han ikke er ude for at slås, bærer han en krone, for at understrege sin status. Hængende over sin skulder har han altid en stor krigshammer, og i krig, har han et stort sekskantet skjold i sin venstre hånd, og en økse eller et sværd i den højre. Både sværd, økse og skjold, smider han gladeligt fra sig, når han står overfor en sortelver, eller en ork, så han kan smadre dem med sin hammer.
Kelllwan og Ewen har aldrig været perlevenner, men har dog altid været de tætteste allierede. Dog har Ewens seneste påfund, med at ophøje Morwen til dødsgud, både rystet og chokeret Kelllwan. At Ewen kunne finde på at gøre det, uden at diskutere det med Kelllwan først, var i sig selv utænkeligt. Men at Ewens magi gav ham magten til at gøre sådan noget, udenom de ældste guder, har gjort Kelllwan forvirret. Han har aldrig forstået magi, men han er nu klar over, at han er nødt til at gøre mere, for at holde på sin status, som gudernes konge.