Esselaia
Dragernes dronning, Den barmhjertige. Harmonien, naturens og fredens vogter, Kærlighedens gudinde.
Esselaia var en menneskelig druide, før hun blev ophøjet til gud af den vandrende, for at fylde det hul som den afdøde gud, Alman, havde skabt.
Hun er vokset med opgaven, og har fået dragerne under sin kontrol, men hun er stadig ved at finde sin plads iblandt de andre guder.
Esselaia værdsætter livet og naturen. Ewen og Kelllwan er de guder hun er tættest knyttet til, da de symbolisere ære og opretholdelse af naturens orden.
Had ligger ikke til hende, og hun vil altid gøre et forsøg på at skabe forståelse imellem de indvolverede parter.
Esselaias foretrukne våben er, i nødstilfælde, hendes hænder.
Dogma
"Vold er aldrig løsningen. Vær aldrig den der slår først, men lad den der slår, ramme dig, og giv dem din støtte, igennem forståelse. Vreden fordærver sindet, og slører blikket for at finde ro.
Vi bor allesammen på den samme jord, og bør bruge hinanden som støtte, ikke som resurser. Vi gør alle hinanden stærkere, og vi skal allesammen være en del af fællesskabet.
Naturen giver os alt hvad vi skal bruge, og det eneste som kan ødelægge dette, er krig og ufred."
Forhold
Esselaia kan arbejde med alle.
Selvom hun synes at Kelllwan er agressiv, ser hun det ikke som noget dårligt, men som en chance for at lære ham hvordan man kan finde fred, med andre midler end hammeren.
Ewen kan hun altid få en god diskussion med, selvom hun ser ham som værende kynisk, fordi han har lukket Mek. Hun håber at hendes ord en dag får ham til at åbne op igen.
Esselaia ser Raffael Moordet som en trist person, der i sit liv er blevet behandlet dårligt. Hun har forståelse for hans raseri, selvom hun ikke billiger det, så hvis han beder om hjælp, vil hun hjælpe ham. Hun stoler dog ikke blindt på ham.
Orlek har hun ondt af. Dette stakkels væsen ved slet ikke hvad kærlighed kan bruges til. De stakkels orkere går kun efter drab og styrke, uden at vide at kærlighed er den største styrke.
Hun har også ondt af Ilsherne, som kun kender til mørke og ondskabsfulde instinkter. Hun forstår, at selv hvis de gerne ville, kan de ikke kæmpe imod den ondskab de selv er født ud af, men hvis de tager kampen op imod det, vil hun hjælpe dem. Dog ved hun godt, at hun skal være varsom, og passe på.
Esselaia og Morwen er på mange måder modsætninger, men ikke fjender. Esselaia respektere at Morwen har været meget igennem, og vil med glæde arbejde sammen med hende. Måske kan de ligefrem have en god indflydelse på hinanden.
Historie
Mennesket Esselaia, var druide for livet.
Hun følte et kald mod landet A'kastin, og dragede dertil. Mens hun boede der, blev hun mere og mere forbundet med den natur hun elskede så højt, og på et tidspunkt blev hun næsten en del af skoven selv. Da startede hun et venskab, til en blodork.
Blodorken beskyttede hende, og værnede om hendes værdier. Han begyndte at tilbede hende som en gud, og blev til sidst til præst for hendes dogma. Den første præst af Esselaia, var altså en blodork, den mest agressive art vi kender.
Den Vandrende så hvad hun havde formået, og så at hun rummede alt det man havde mistet, da guden Alman gik bort. Den Vandrende ophøjede hende derfor til gud, fordi der var en ubalance, som hun kunne stabilisere. Det var også her, på dette tidspunkt, at Orlek ophøjede sig selv til gud, fordi han så at hun havde taget en af hans mægtige blodorkere fra ham, og det ville han ikke opleve igen.